Europasamtaler
Forsvarsforbeholdet og Danmarks sikkerhed - 6/6 - Bjarke Møller og Karen Møller-Munar

Forsvarsforbeholdet og Danmarks sikkerhed - 6/6 - Bjarke Møller og Karen Møller-Munar

May 27, 2022

Der er mange unge vælgere, der er i tvivl om, hvad de skal stemme ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni. Derfor har Bjarke Møller inviteret sin datter til at stille alle spørgsmålene i denne udgave af Europasamtaler. Karen Møller-Munar er 19 år og skal stemme for første gang. Hun er født ti år efter, at forsvarsforbeholdet kom til verden, og hun har bedt flere af sine venner om at sende spørgsmål før udsendelsen. Bjarke Møller har i tre årtier dækket europæisk politik som journalist, og han er forfatter til bogen, Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt. 

Det er det sidste afsnit i en serie på seks Europasamtaler om forsvarsforbeholdet. Serien er støttet af Europa-Nævnet.Sk_rmbillede_2021-06-15_kl_1412256n500.png

Forsvarsforbeholdet og Danmarks sikkerhed - 5/6 - Samtale med Anne Ingemann Johansen

Forsvarsforbeholdet og Danmarks sikkerhed - 5/6 - Samtale med Anne Ingemann Johansen

May 20, 2022

EU´s forsvarssamarbejde er ikke overstatsligt, og det er meget usandsynligt, at det nogensinde kan blive det. Sådan fastslår Anne Ingemann Johansen fra Center for War Studies på Syddansk Universitet i denne Europasamtale med Bjarke Møller.

Hun fortæller, at selv hvis folk stemmer ja, så vil folkeafstemningen den 1. juni ikke automatisk føre til, at vi "kan blive tvunget ind i en overstatslig EU-hær."

Faktisk får Danmark endda to sikkerhedsseler. Selv hvis et overstatsligt forsvarssamarbejde nogensinde skulle komme på tale- og det vurderer hun er meget usandsynligt - vil det kræve en ny folkeafstemning og aktivere grundlovens §20. "I dansk kontekst vil det kræve enten et 5/6 flertal i Folketinget eller en folkeafstemning," siger hun. "I EU-kontekst er der store vetoretter. I EU skal et sådant forslag have opbakning fra 27 medlemslande, og Danmark kan både sige, at vi ikke vil være med til det, og vi får en form for vetoret mod, at de andre kan gøre det."

Samtalen er led i en serie om det danske forsvarsforbehold, der er støttet af Europa-Nævnet.

 

Sk_rmbillede_2021-06-15_kl_1412256n500.png

 

Forsvarsforbeholdet og Danmarks sikkerhed - 4/6 - samtale med Mette Skak

Forsvarsforbeholdet og Danmarks sikkerhed - 4/6 - samtale med Mette Skak

May 13, 2022

"Rusland er blevet et angrebslystent og krigerisk diktatur." Sådan siger Mette Skak, der er lektor ved statskundskab på Aarhus Universitet i en Europasamtale om Rusland, Europas fremtidige sikkerhed, og hvad krigen betyder for det danske forsvarsforbehold i EU.

Siger danskerne nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet vil det i Rusland "blive set som et signal om, at der er noget at arbejde på, hvis man vil skabe splid i Europa," siger Skak, der i årevis har forsket i Ruslands udenrigs- og sikkerhedspolitik og forandringen af den strategiske tænkning under Putins lederskab.

I følge hende har Putin den grundopfattelse, at små stater som Danmark ikke har krav på at være "suveræne, da det kun er stormagter, der kan have suverænitet. Det præger også hans syn på Europa, hvor han vil så splid og spille de forskellige lande ud mod hinanden. Det er essensen af Putins Europapolitik." Hun mener derfor, at Danmark som en småstat vil gøre klogt i "ikke at efterlade åbne flanker i vores sikkerhedspolitik. Vi har brug for et stærkere sammenhold i stedet for en lunken opbakning til det europæiske sikkerhedspolitiske samarbejde."

Det er journalist og forfatter, Bjarke Møller, der interviewer Mette Skak, og han står bag denne serie Europasamtaler om forsvarsforbeholdet.

Serien er støttet af Europa-Nævnet. 

 

Sk_rmbillede_2021-06-15_kl_1412256n500.png

Forsvarsforbeholdet og Europas sikkerhed - 3/6 - samtale med Holger K.Nielsen

Forsvarsforbeholdet og Europas sikkerhed - 3/6 - samtale med Holger K.Nielsen

May 6, 2022

”Det er væsentligt at få en samlet front i forsvarspolitikken og stå imod det stigende imperialistiske pres fra Rusland. Og der må Danmark bidrage mere”. Sådan siger en af ophavsmændene bag det danske forsvarsforbehold, SF´s fhv. formand, Holger K. Nielsen.

I denne Europasamtale med Bjarke Møller fortæller Holger K. Nielsen, hvorfor han i dag støtter en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. ”EU er blevet noget helt andet, end vi forestillede os i 1992. Dengang frygtede vi, at man ville få en europæisk hær, der skulle blive halehæng til fransk kolonialisme i Afrika. Men der er ikke belæg for at sige, at det er en overstatslig EU-hær. Det er ikke sådan, at Ursula von der Leyen og Kommissionen kommer til at styre det. Det er et mellemstatsligt samarbejde, hvor medlemslandene har vetoret. I virkeligheden svarer EU´s forsvarssamarbejde meget til den model, vi kender fra NATO.”

Holger K. Nielsen afviser, at der vil opstå en konkurrence mellem NATO og EU.

”Hele den der snak, om at NATO bliver sat ud på et sidespor, holder ikke. EU skal supplere NATO. EU har mere den blødere ende, mens NATO står for det hårde militære forsvar. EU kan tænke det militære og det civile sammen - det er f.eks. cyberkrig, hvor EU er kommet langt, det er træningsmissioner, og det er forebyggelse af konflikter. Det er en vigtig del af sikkerhedspolitikken, og her er EU bedre end NATO,” siger han. ”EU kan spille en progressiv rolle, fordi EU har en meget mere defineret holdning til retssikkerhed, menneskerettigheder og demokrati. Og den blødere sikkerhedspolitik skal vi da gå ind og støtte fra dansk side.”

Europasamtalen er led i en serie på 6 interviews om forsvarsforbeholdet, som er lavet af Bjarke Møller, der er journalist og bl.a. forfatter til bogen ”Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt.”

Serien er støttet af Europa-Nævnet.

Sk_rmbillede_2021-06-15_kl_1412256n500.png

Forsvarsforbeholdet og Europas sikkerhed - 2/6 - samtale med Kristian Søby Kristensen

Forsvarsforbeholdet og Europas sikkerhed - 2/6 - samtale med Kristian Søby Kristensen

April 30, 2022

Fra amerikansk side har man erkendt, at et stærkere EU er vigtigt for USA, og det er med til at styrke NATO. Sådan siger leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen, i denne Europasamtale om forsvarsforbeholdet og Europas sikkerhed.

Han vurderer, at det for USA kan være interessant, hvis Danmark er med i både NATO og EU´s forsvarssamarbejde. "Hvis man skal være lidt kynisk, så vil det ikke være så dårligt set fra den amerikanske side, at en meget tæt og loyal transatlantisk allieret som Danmark også er med til at træffe beslutningerne i EU, for så er der i alt fald nogen, der kan sige stop for de allermest vanvittige franske planer," siger han i en samtale med Bjarke Møller.

Det er led i en serie på seks interviews om forsvarsforbeholdet og Europas sikkerhed, der er støttet af Europa-Nævnet. 

Sk_rmbillede_2021-06-15_kl_1412256n500.png

 

Forsvarsforbeholdet og Europas sikkerhed - 1/6 - samtale med Christine Nissen

Forsvarsforbeholdet og Europas sikkerhed - 1/6 - samtale med Christine Nissen

April 23, 2022

Er du i tvivl før folkeafstemningen den 1. juni?

Så lyt til denne serie af Europasamtaler med forskere og EU-eksperter om forsvarsforbeholdet, vores sikkerhed og EU´s forsvarspolitik. Hver weekend kan du finde en ny Europasamtale om forsvarsforbeholdet på din foretrukne podcastplatform og blive klogere på, hvad vi stemmer om.

Journalist og forfatter Bjarke Møller taler i denne Europasamtale med Christine Nissen, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

I 2019 var hun en af hovedforfatterne bag en større udredning om forsvarsforbeholdet. Hun fortæller i denne samtale om, hvorfor Europas sikkerhedsorden er radikalt forandret efter Putins invasionskrig i Ukraine, og hvordan det påvirker Danmarks sikkerhed. Krigen har sat endnu mere fart på EU´s forsvarssamarbejde, men hvor er det på vej hen? Og hvad vil det betyde for Danmark, hvis vi vælger at afskaffe forbeholdet?  

Serien har fået støtte Europa-Nævnet

Sk_rmbillede_2021-06-15_kl_1412256n500.png

Europas fremtid - samtale med Martin Lidegaard - 8/8

Europas fremtid - samtale med Martin Lidegaard - 8/8

April 2, 2022

"Europa har fremtiden for sig. Vi er den mest demokratiske pol af de poler, der tegner sig i verden. Og internt er vi også de mest demokratiske samfund." Sådan siger Martin Lidegaard fra Det Radikale Venstre i en samtale om, hvilke konsekvenser Putins krig i Ukraine kan få for EU og det geopolitiske landskab i verden. Han ser et EU, der rykker tættere sammen end nogensinde før. Han henviser bl.a. til den historiske beslutning af den tyske regering om at sætte ekstra 100 mia. euro af til forsvare, og at en række EU-lande - herunder Danmark - hæver deres forsvarsbudgetter til 2 pct. af BNP. EU-landene "vil opbygge en langt større slagkraft."  Martin Lidegaard kan se tegn til en ny sikkerhedsakse i EU mellem Frankrig, Tyskland og Polen, der vil styrke det europæiske forsvarssamarbejde, samtidig med at det transatlantiske partnerskab med Bidens USA har vist sig at være historisk stærkt. I interviewet taler han om, hvorfor Danmark må kende sin besøgelsestid og melde sig fuldt ind i EU´s forsvarssamarbejde. Han mener, at vi skal være med til at præge det og sikre, at EU bygger på en bredere sikkerhedsforståelse, der også inkluderer cybersikkerhed, klima og økonomisk udvikling og stabilisering i naboregioner som bl.a. Nordafrika og Mellemøsten, hvor USA trækker sig ud. Energipolitik er også rykket ind i hjertet af sikkerhedspolitikken. 

"Et af lyspunkterne i denne her tragiske situation med krigen i Ukraine er, at europæerne ikke længere vil være med til at finansiere Putins krigsmaskine. EU skal nu gøre sig helt fri af den russiske energi," siger Lidegaard. Han mener, at vi skal være langt mere ambitiøse i den grønne omstilling for at frigøre sig fra import af alle fossile brændsler. Han forudser, at Danmark skal igang med måske at firedoble sin kapacitet med energiøer i Nordsøen fra de planlagte 10 GW til måske 30 eller 40 GW. "Jeg er overbevist om, at det kommer til at ske. Europæerne vil ikke længere finansiere Putins eventyr," fastslår han. "Der er en masse snubletråde for den vedvarende energi, der skal klippes over."

Samtalen er det sidste kapitel i en serie på otte Europasamtaler om "Europas fremtid 2030", der er støttet af Europa-Nævnet.

 

Sk_rmbillede_2021-06-15_kl_1412256n500.png

Europas fremtid - samtale med Pelle Dragsted - 7/8

Europas fremtid - samtale med Pelle Dragsted - 7/8

March 26, 2022

”Vi er i stand til at afvikle afhængigheden af russisk gas, men det kræver målrettede infrastrukturprogrammer finansieret i fællesskab på tværs af grænserne i Europa.” Sådan siger Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Han er tilhænger af hårde økonomiske sanktioner imod Putins Rusland, der har invaderet Ukraine. Og han er som sit parti tilhænger af, at Danmark og andre EU-lande giver våbenhjælp til de kæmpende ukrainere.

I denne Europa-samtale med Bjarke Møller fortæller Pelle Dragsted, hvorfor han ønsker, at Enhedslisten forlader rollen som et EU-modstanderparti og engagerer sig mere i den politiske kamp for at forandre fællesskabet.  ”Vi bevæger os i retning af en position, der kan kaldes EU-kritik i stedet for decideret EU-modstand,” forklarer Pelle Dragsted, der betragtes som en af Enhedslistens chefideologer. Sammen med bl.a. Pernille Skipper og partiets medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, har han fremsat en række forslag til partiets landsmøde i maj, der skal forny Enhedslistens EU-politik.

Ifølge ham EU er stadig det mest vidtgående nyliberale markedsprojekt i verdenshistorien, og han slår derfor til lyd for, at unionstraktaten bør forandres. Dragsted vil gerne have, at traktaten giver staterne mulighed for at føre en mere klassisk kontracyklisk keynesiansk økonomisk politik. Han anerkender dog samtidig, at EU på en række områder er begyndt at forandre sig, og han er bl.a. glad for, at man under coronapandemien optog et stort fælles lån på 750 mia. euro for at investere sig ud af krisen.

Han slår samtidig til lyd for, at Danmark skal arbejde for at gøre unionen mere suveræn.

”Det skal være en udvikling, hvor Europa bliver energisuveræn og suveræn på en række afgørende områder, som bl.a. mikrochips, hvor vi har været presset. Det kræver et opgør med den nyliberalisme, som har kendetegnet den økonomiske politik, og det kan vi godt,” siger han.

Serien om Europas fremtid 2030 er støttet af Europa-Nævnet.

Sk_rmbillede_2021-06-15_kl_1412256n500.png

Europas fremtid - samtale med Claus Larsen-Jensen - 6/8

Europas fremtid - samtale med Claus Larsen-Jensen - 6/8

March 19, 2022

”EU-politik er med til at sætte en overordnet dagsorden for mange ting, vi udvikler i vores eget samfund. Man kan ikke være folketingsmedlem uden at have EU-politikken tæt under huden og er engageret i det.”

Det fortæller socialdemokraten Claus Larsen-Jensen, der er formand for Folketingets EU-reformgruppe i en samtale om, hvordan Folketinget kan få en stærkere stemme i Europapolitikken.

”Man passer ikke sit arbejde som folketingsmedlem, hvis ikke man forholder sig til EU,” siger han og henviser som eksempel til EU´s Green Deal, der fylder rigtig meget i forhold til dansk miljøpolitik og er med til at sætte rammerne for den grønne omstilling i Danmark.

Men ofte kommer Folketinget for sent ind i beslutningsprocessen. I 8 pct. af EU-sagerne beder regeringen faktisk om et forhandlingsmandat fra Folketingets Europaudvalg samme dag, som EU-landenes ambassadører skal forhandle i Bruxelles. Og i hele 30 pct. af tilfældene gør de det mindre end en uge inden de afgørende EU-forhandlinger. Den praksis bør ændres, mener Claus Larsen-Jensen.  Han har tidligere været formand for Folketingets Europaudvalg, da han var medlem af Folketinget, og han har også i en periode siddet i Europaparlamentet. 

EU-reformgruppen anbefaler, at Folketingets fagudvalg bør gå meget tidligere ind i og give forhandlingsmandater til regeringen i god tid - dvs. gerne flere måneder før, at EU-landenes ambassadører og ministre sætter sig til forhandlingsbordet i Bruxelles.

Samtalen med Claus Larsen-Jensen er led i en podcastserie om Europas fremtid 2030.

Serien er lavet af Bjarke Møller, der er journalist og forfatter til bogen, "Håbets politik".

Podcastserien er støttet af Europa-Nævnet.

 

Sk_rmbillede_2021-06-15_kl_1412256n500.png

Europas fremtid - samtale med Poul Skytte Christoffersen - 5/8

Europas fremtid - samtale med Poul Skytte Christoffersen - 5/8

March 12, 2022

Man kan ikke være med i hjertet af Europa uden at ophæve forbeholdene. Det mener Danmarks fhv. EU-ambassadør, Poul Skytte Christoffersen. ”Vi bør sige farvel til både vores forsvarsforbehold og vores retsforbehold, hvis vi ønsker at være i kernen af EU-samarbejdet,” siger han i en samtale med Bjarke Møller. Poul Skytte Christoffersen forventer store forandringer på disse områder i de næste få år, og det seneste vidnesbyrd kom på EU-topmødet her den 10.-11. marts, hvor stats- og regeringscheferne bl.a. besluttede sig for at styrke det europæiske forsvarssamarbejde, at bruge flere penge på forsvaret og at investere i udvikling af fælles våbentyper.

”Hvis EU skal være i stand til at foretage militære operationer, skal der være soldater, der træner sammen, og der skal være et fælles hovedkvarter. Det skal være en mere stabil struktur,” fastslår han. ”Den der melden fra og til sådan á la carte, som vi gør i øjeblikket, vil ikke fungere i den kommende tid.”

I samtalen fortæller Poul Skytte Christoffersen om et livslangt arbejde, hvor han har været med til at præge EU-samarbejdet som diplomat i såvel den danske udenrigstjeneste som i Europa-Kommissionen. Han efterlyser en stærkere dansk prioritering af EU. ”Vores politik begrænses af, at vi ikke investerer nok i EU-samarbejdet. Vi har en lille EU-repræsentation og danske ministre prioriterer ikke deltagelse i EU-samarbejdet så meget, som de burde. Det er en stor skam, fordi Danmark har en masse muligheder for at påvirke EU-samarbejdet. Det er vigtigt at være i kernen af Europa, og der er ikke nogen smart måde at undgå, at vi kommer i klemme.”

Samtalen er led i en podcastserie om Europas fremtid, og serien er støttet af Europa-Nævnet.

Sk_rmbillede_2021-06-15_kl_1412256n500.png

Podbean App

Play this podcast on Podbean App