4.4K
Downloads
27
Episodes
Åbne samtaler om Europa og vores fælles fremtid. Bjarke Møller taler med kendte politikere, forfattere og eksperter om de store samfundsforandringer, der præger Danmark og de øvrige EU-lande. Ideer og forslag til, hvordan vi løser de fælles udfordringer i 2020´erne. Bjarke Møller er journalist, forfatter og adjungeret professor på Copenhagen Business School. Han er bl.a. forfatter til bogen ”Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt” (April 2021).
Episodes
Friday May 13, 2022
Forsvarsforbeholdet og Danmarks sikkerhed - 4/6 - samtale med Mette Skak
Friday May 13, 2022
Friday May 13, 2022
"Rusland er blevet et angrebslystent og krigerisk diktatur." Sådan siger Mette Skak, der er lektor ved statskundskab på Aarhus Universitet i en Europasamtale om Rusland, Europas fremtidige sikkerhed, og hvad krigen betyder for det danske forsvarsforbehold i EU.
Siger danskerne nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet vil det i Rusland "blive set som et signal om, at der er noget at arbejde på, hvis man vil skabe splid i Europa," siger Skak, der i årevis har forsket i Ruslands udenrigs- og sikkerhedspolitik og forandringen af den strategiske tænkning under Putins lederskab.
I følge hende har Putin den grundopfattelse, at små stater som Danmark ikke har krav på at være "suveræne, da det kun er stormagter, der kan have suverænitet. Det præger også hans syn på Europa, hvor han vil så splid og spille de forskellige lande ud mod hinanden. Det er essensen af Putins Europapolitik." Hun mener derfor, at Danmark som en småstat vil gøre klogt i "ikke at efterlade åbne flanker i vores sikkerhedspolitik. Vi har brug for et stærkere sammenhold i stedet for en lunken opbakning til det europæiske sikkerhedspolitiske samarbejde."
Det er journalist og forfatter, Bjarke Møller, der interviewer Mette Skak, og han står bag denne serie Europasamtaler om forsvarsforbeholdet.
Serien er støttet af Europa-Nævnet.
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.