4.4K
Downloads
27
Episodes
Åbne samtaler om Europa og vores fælles fremtid. Bjarke Møller taler med kendte politikere, forfattere og eksperter om de store samfundsforandringer, der præger Danmark og de øvrige EU-lande. Ideer og forslag til, hvordan vi løser de fælles udfordringer i 2020´erne. Bjarke Møller er journalist, forfatter og adjungeret professor på Copenhagen Business School. Han er bl.a. forfatter til bogen ”Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt” (April 2021).
Episodes
Saturday Mar 12, 2022
Europas fremtid - samtale med Poul Skytte Christoffersen - 5/8
Saturday Mar 12, 2022
Saturday Mar 12, 2022
Man kan ikke være med i hjertet af Europa uden at ophæve forbeholdene. Det mener Danmarks fhv. EU-ambassadør, Poul Skytte Christoffersen. ”Vi bør sige farvel til både vores forsvarsforbehold og vores retsforbehold, hvis vi ønsker at være i kernen af EU-samarbejdet,” siger han i en samtale med Bjarke Møller. Poul Skytte Christoffersen forventer store forandringer på disse områder i de næste få år, og det seneste vidnesbyrd kom på EU-topmødet her den 10.-11. marts, hvor stats- og regeringscheferne bl.a. besluttede sig for at styrke det europæiske forsvarssamarbejde, at bruge flere penge på forsvaret og at investere i udvikling af fælles våbentyper.
”Hvis EU skal være i stand til at foretage militære operationer, skal der være soldater, der træner sammen, og der skal være et fælles hovedkvarter. Det skal være en mere stabil struktur,” fastslår han. ”Den der melden fra og til sådan á la carte, som vi gør i øjeblikket, vil ikke fungere i den kommende tid.”
I samtalen fortæller Poul Skytte Christoffersen om et livslangt arbejde, hvor han har været med til at præge EU-samarbejdet som diplomat i såvel den danske udenrigstjeneste som i Europa-Kommissionen. Han efterlyser en stærkere dansk prioritering af EU. ”Vores politik begrænses af, at vi ikke investerer nok i EU-samarbejdet. Vi har en lille EU-repræsentation og danske ministre prioriterer ikke deltagelse i EU-samarbejdet så meget, som de burde. Det er en stor skam, fordi Danmark har en masse muligheder for at påvirke EU-samarbejdet. Det er vigtigt at være i kernen af Europa, og der er ikke nogen smart måde at undgå, at vi kommer i klemme.”
Samtalen er led i en podcastserie om Europas fremtid, og serien er støttet af Europa-Nævnet.
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.