Europasamtaler

EU´s grønne omstilling 6/8

Hvad kan Europa gøre ved klimakrisen? I denne interviewserie på 8 podcasts undersøger Bjarke Møller, hvordan EU kan sætte ekstra fart i den grønne omstilling. 

I dette afsnit er dagens gæst, Elise Sydendal, der er aktiv i den grønne studenterbevægelse. Hun er en af de grønne aktivister, der er draget til FN´s COP26 topmøde i Glasgow for at lægge pres på politikerne om at sætte ekstra fart i klimaomstillingen.

Denne serie om EU´s grønne omstilling er støttet af Europa-Nævnet.

 

EU´s grønne omstilling 7/8

Hvad kan Europa gøre ved klimakrisen? I denne serie på 8 podcasts taler Bjarke Møller med fremtrædende aktører om, hvordan EU kan sætte ekstra fart på den grønne omstilling. 

Dagens gæst er Kristian Ruby, der er generalsekretær i Eurelectric, brancheorganisationen for den europæiske el- og energisektor. Det er en samtale om COP26 topmødet i Glasgow, hvad elsektoren kan gøre for at accelerere omstillingen til en carbonneutral fremtid og hvordan det spiller sammen med EU´s klimalov og Fit for 55-planen.

Denne serie om EU´s grønne omstilling er støttet af Europa-Nævnet.

EU´s grønne omstilling 8/8

COP26 klimatopmødet i Glasgow har sat menneskeheden på en farlig kurs mod temperaturstigninger, der ikke svarer til løfterne fra FN´s klimatopmøde i Paris i 2015. I stedet for at sigte mod 1,5 grader Celsius, som politikerne ellers har lovet i sluterklæringen fra COP26-topmødet  - har vi stadig kurs mod 2,4-2,7 graders temperaturstigninger eller mere i dette århundrede.

De nationale handleplaner er helt utilstrækkelige, og de store olie- og kulnationer har gjort alt for at blokere og forhale omstillingen. Der skete nogle få fremskridt på Glasgow topmødet, men politikernes manglende lederskab sætter os under et endnu større forandringspres i fremtiden.

Det mener Bjarke Møller, der er journalist og forfatter til bogen, Håbets politik. I denne podcast kommer han med en aktuel vurdering af COP26 topmødet og fortæller, hvad vi i Europa kan sætte turbo på klimapolitikken. Det er det sidste afsnit i en serie med otte afsnit om EU´s grønne omstilling.

Denne serie om EU´s grønne omstilling er støttet af Europa-Nævnet.

Europas fremtid - en samtale med Margrethe Vestager - 1/8

Bjarke Møller har i denne podcast besøgt Europa-Kommissionens vicepræsident, Margrethe Vestager, og talt med hende om EU´s største udfordringer. Hvordan synes hun, at EU skal indrettes i fremtiden? Hvordan tøjler unionen de store techgiganter og løser klimakrisen i en verden, hvor autoritære magter og hård geopolitik kan sætte fællesskabet på nye prøver? Er der brug for reformer af EU? 

Denne udgave af "Europasamtaler" er del af en podcastserie på otte afsnit om den aktuelle konference om Europas fremtid, hvor borgere fra hele EU er inviteret til at komme med forslag til reformer af EU. #TheFutureIsYours 

Serien er støttet af Europa-Nævnet

 

Europas fremtid - en samtale med Stine Bosse - 2/8

"Jeg har et brændende europæisk hjerte, og det kan nogle gange komme mig til skade. Folk tænker, om jeg helt har glemt mit fædreland. Men nej, jeg har netop ikke glemt mit fædreland!" Sådan siger formanden for Europabevægelsen, Stine Bosse, i denne samtale med Bjarke Møller, hvor hun fortæller om sine visioner for fremtidens Europa.

Hun vil kæmpe med alt, hvad hun har for at forsvare menneskerettighederne imod dem, der forsøger at få dem afskaffet.  Hun vil samtidig have et opgør med den lunkne danske Europapolitik, hvor man kun vil have det gode uden at yde noget for det.  

Podcastserien om Fremtidens Europa er støttet af Europa-Nævnet.

Europas fremtid - samtale med Jeppe Tranholm-Mikkelsen - 3/8

Hvordan ser man i Bruxelles på den nye og barske geopolitiske realitet, som Europa er trådt ind i? Hvad stiller EU op i forhold til Ruslands og præsident Putins militære aggression imod Ukraine, der er et brutalt angreb på Europas sikkerhedspolitiske arkitektur og ukrainernes demokratiske selvbestemmelsesret? Hvordan kan EU få stærkere økonomiske, politiske og militære muskler til at tackle trusler fra autoritære magter i fremtiden?

Det er emnet for Bjarke Møllers Europasamtale med generalsekretæren for Det Europæiske Råd, Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

Interviewet blev optaget om eftermiddagen den tirsdag den 22. februar, netop som Rådet skulle til at vedtage nye økonomiske sanktioner imod Rusland. Allerede på det tidspunkt var beslutningstagerne i Rådets sekretariat ved at forberede sig på, hvordan EU skulle reagere i det øjeblik, at Putin kommanderede sine tropper over grænsen til Ukraine. Det skete på tragisk vis torsdag den 24. februar om morgenen. Denne podcast giver en dybere indsigt i, hvordan EU gradvist - og krise for krise - er ved at blive en geopolitisk magt.

Podcasten er led i en serie om Europas fremtid 2030, som er støttet af Europa-Nævnet.

Europas fremtid - samtale med Marlene Wind - 4/8

”Det er nødvendigt, at Europa kan slukke sine egne brande.” Det siger Marlene Wind, der er professor ved Københavns Universitet, der også er udnævnt til særlig rådgiver for vicepræsidenten i Europa-Kommissionen, Josep Borell, der er EU´s høje repræsentant i udenrigspolitikken.

I denne Europasamtale med Bjarke Møller fortæller Marlene Wind, hvorfor vor tids store kamp for de europæiske demokratier og EU er at forsvare sig overfor de autokratiske magter. Hun slår til lyd for en række reformer af unionen, så der bl.a. indføres kvalificeret flertal i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og at EU får opbygget en forsvarskapacitet, så det kan forsvare sig imod trusler udefra. "Der er nu et Rusland, der truer Ukraine, og det er så frygtindgydende, at vi forhåbentlig erkender, at der er noget at kæmpe for i fællesskab. Vi står for nogle fælles værdier i Europa, som vi er nødt til at beskytte. Hvis ikke vi gør det, så kan det ende med, at vi bliver løbet over ende, og at nogle lande i alt fald vil bevæge sig ud i dubiøse alliancer med de her autokrater." 

Hun anbefaler derfor også, at EU slår hårdt ned på illiberale og autokratiske tendenser internt i unionen og fortæller bl.a., hvordan EU kan forsvare retsstaten imod Viktor Orbáns illiberale regering.

Europasamtalen er er led i en podcastserie om fremtidens Europa frem mod 2030. 

Serien er støttet af Europa-Nævnet.

 

Europas fremtid - samtale med Poul Skytte Christoffersen - 5/8

Man kan ikke være med i hjertet af Europa uden at ophæve forbeholdene. Det mener Danmarks fhv. EU-ambassadør, Poul Skytte Christoffersen. ”Vi bør sige farvel til både vores forsvarsforbehold og vores retsforbehold, hvis vi ønsker at være i kernen af EU-samarbejdet,” siger han i en samtale med Bjarke Møller. Poul Skytte Christoffersen forventer store forandringer på disse områder i de næste få år, og det seneste vidnesbyrd kom på EU-topmødet her den 10.-11. marts, hvor stats- og regeringscheferne bl.a. besluttede sig for at styrke det europæiske forsvarssamarbejde, at bruge flere penge på forsvaret og at investere i udvikling af fælles våbentyper.

”Hvis EU skal være i stand til at foretage militære operationer, skal der være soldater, der træner sammen, og der skal være et fælles hovedkvarter. Det skal være en mere stabil struktur,” fastslår han. ”Den der melden fra og til sådan á la carte, som vi gør i øjeblikket, vil ikke fungere i den kommende tid.”

I samtalen fortæller Poul Skytte Christoffersen om et livslangt arbejde, hvor han har været med til at præge EU-samarbejdet som diplomat i såvel den danske udenrigstjeneste som i Europa-Kommissionen. Han efterlyser en stærkere dansk prioritering af EU. ”Vores politik begrænses af, at vi ikke investerer nok i EU-samarbejdet. Vi har en lille EU-repræsentation og danske ministre prioriterer ikke deltagelse i EU-samarbejdet så meget, som de burde. Det er en stor skam, fordi Danmark har en masse muligheder for at påvirke EU-samarbejdet. Det er vigtigt at være i kernen af Europa, og der er ikke nogen smart måde at undgå, at vi kommer i klemme.”

Samtalen er led i en podcastserie om Europas fremtid, og serien er støttet af Europa-Nævnet.

Europas fremtid - samtale med Claus Larsen-Jensen - 6/8

”EU-politik er med til at sætte en overordnet dagsorden for mange ting, vi udvikler i vores eget samfund. Man kan ikke være folketingsmedlem uden at have EU-politikken tæt under huden og er engageret i det.”

Det fortæller socialdemokraten Claus Larsen-Jensen, der er formand for Folketingets EU-reformgruppe i en samtale om, hvordan Folketinget kan få en stærkere stemme i Europapolitikken.

”Man passer ikke sit arbejde som folketingsmedlem, hvis ikke man forholder sig til EU,” siger han og henviser som eksempel til EU´s Green Deal, der fylder rigtig meget i forhold til dansk miljøpolitik og er med til at sætte rammerne for den grønne omstilling i Danmark.

Men ofte kommer Folketinget for sent ind i beslutningsprocessen. I 8 pct. af EU-sagerne beder regeringen faktisk om et forhandlingsmandat fra Folketingets Europaudvalg samme dag, som EU-landenes ambassadører skal forhandle i Bruxelles. Og i hele 30 pct. af tilfældene gør de det mindre end en uge inden de afgørende EU-forhandlinger. Den praksis bør ændres, mener Claus Larsen-Jensen.  Han har tidligere været formand for Folketingets Europaudvalg, da han var medlem af Folketinget, og han har også i en periode siddet i Europaparlamentet. 

EU-reformgruppen anbefaler, at Folketingets fagudvalg bør gå meget tidligere ind i og give forhandlingsmandater til regeringen i god tid - dvs. gerne flere måneder før, at EU-landenes ambassadører og ministre sætter sig til forhandlingsbordet i Bruxelles.

Samtalen med Claus Larsen-Jensen er led i en podcastserie om Europas fremtid 2030.

Serien er lavet af Bjarke Møller, der er journalist og forfatter til bogen, "Håbets politik".

Podcastserien er støttet af Europa-Nævnet.

 

Europas fremtid - samtale med Pelle Dragsted - 7/8

”Vi er i stand til at afvikle afhængigheden af russisk gas, men det kræver målrettede infrastrukturprogrammer finansieret i fællesskab på tværs af grænserne i Europa.” Sådan siger Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Han er tilhænger af hårde økonomiske sanktioner imod Putins Rusland, der har invaderet Ukraine. Og han er som sit parti tilhænger af, at Danmark og andre EU-lande giver våbenhjælp til de kæmpende ukrainere.

I denne Europa-samtale med Bjarke Møller fortæller Pelle Dragsted, hvorfor han ønsker, at Enhedslisten forlader rollen som et EU-modstanderparti og engagerer sig mere i den politiske kamp for at forandre fællesskabet.  ”Vi bevæger os i retning af en position, der kan kaldes EU-kritik i stedet for decideret EU-modstand,” forklarer Pelle Dragsted, der betragtes som en af Enhedslistens chefideologer. Sammen med bl.a. Pernille Skipper og partiets medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, har han fremsat en række forslag til partiets landsmøde i maj, der skal forny Enhedslistens EU-politik.

Ifølge ham EU er stadig det mest vidtgående nyliberale markedsprojekt i verdenshistorien, og han slår derfor til lyd for, at unionstraktaten bør forandres. Dragsted vil gerne have, at traktaten giver staterne mulighed for at føre en mere klassisk kontracyklisk keynesiansk økonomisk politik. Han anerkender dog samtidig, at EU på en række områder er begyndt at forandre sig, og han er bl.a. glad for, at man under coronapandemien optog et stort fælles lån på 750 mia. euro for at investere sig ud af krisen.

Han slår samtidig til lyd for, at Danmark skal arbejde for at gøre unionen mere suveræn.

”Det skal være en udvikling, hvor Europa bliver energisuveræn og suveræn på en række afgørende områder, som bl.a. mikrochips, hvor vi har været presset. Det kræver et opgør med den nyliberalisme, som har kendetegnet den økonomiske politik, og det kan vi godt,” siger han.

Serien om Europas fremtid 2030 er støttet af Europa-Nævnet.